Firmaprofil

Firmaprofil – historisk udvikling

Firmaet startede i 2001, grundlagt af Kenneth Bronée og Hans Jørgen Uth. Inden opstarten havde begge grundlæggere en erfaring på mere end 10 år i gulvlæggerbranchen.

Gennem en målrettet indsats og udførelsen af kvalitetsgulve lykkedes det at øge markedsandelen af polyrethangulve til næringsindustrien i Danmark, og kundesegmentet blev udvidet til dansk industris største navne i globalt regi.

Hans Jørgen Uth udtrådte af firmaet i 2008 som følge af svær sygdom.

Ejerkredsen blev i 2011 udvidet med deltagelse af Frank Perschke, der blandt andet overtog ansvaret for styrkelse af selskabets forretningsgange.

Siden 2015 har ejerkredsen bestået af Kenneth Bronée og Frank Perschke.

Ansvarsområderne i selskabet er i dag delt op, således at Kenneth Bronée har ansvaret for produktionen af gulve inden for alle kundesegmenter, medens Frank Perschke varetager den daglige ledelse.

Lige siden etableringen har Bronée Gulv & Design ApS haft som det primære formål at udføre fugefri gulve i en høj standard på det danske og udenlandske marked.

Produktsortiment

I vores bestræbelser på at sammensætte vort produktsortiment tog vi kontakt til forskellige førende indenlandske og udenlandske leverandører. Vi ønskede at fokusere på fagområder indenfor

  • Industrien
  • Private hjem
  • Institutioner, skoler og legepladser
  • Let-industri
  • Profil byggeri

Industrien

Her har vi valgt at satse på polyuretanbeton teknologien. Disse udføres typisk som monolitiske selvudflydende industribelægninger i lagtykkelser fra 3 mm til 9 mm.

De udmærker sig ved ekstrem god vedhæftning, kombineret med meget høj slidstyrke og kemisk resistens.

Private hjem

Inden for dette produktsortiment har vi valgt at fokusere på flisearbejde. Dette kan udføres efter kundens ønske om design og udførelse, med den ønskede rådgivning fra vores specialister. Men også malinger af garagegulve tilbydes.

Institutioner, skoler og legepladser

Her har vi valgt at fokusere på gummigranulatgulve bundet med PU. Indenfor legepladser vil der i fremtiden være brug for yderligere sikring af underlagene, så børnene ikke kommer til skade når de falder ned fra legeredskaberne.

Fliser i omklædningsrum m.m. vil i fremtiden blive udført med fugefrie gulve på epoxy eller polyuretan basis. Ligeledes vil gulvarealerne i større grad blive udført med lyddæmpende, isolerende, ergonomiske og fugefrie gulvtyper.

Let-industri

Til dette segment kan man vælge gulvmalinger på epoxy eller polyuretan basis, der kan udføres fra 0,30 mm til 2 mm lagtykkelser. Ligeledes tilbydes klare støvbindinger. Kort fortalt: produkter der vil opfriske ethvert lager, værksted, let-produktionsområder og installationsgange.

Profilbyggeri

Her er der tale om et væld af specielle designmuligheder. Alt sammen for at fremhæve bygningernes eksklusive udseende. Produkterne kan være baseret på epoxy, polyuretan, marmor/terrazzo, pu-gummigranulat. Her forventer vi et tæt samarbejde med arkitekter og designere for at opnå den bedst mulige profilering af virksomhedens gulve.

Tag os med på råd

Vi er specialister i at foretage en vurdering af kravene til gulvene – vi kan udføre en funktionsanalyse i samarbejde med kunderne, således at de valgte gulve bliver de rigtige med de rigtige kompromisser. Så kort fortalt – tag os med på råd !.

Kenneth Bronée                  Frank Perschke
Medindehaver                      Medindehaver